Stedsegrønne J - P

Juniperus chin. `Blaauw´

  
Kinesisk Enebær  
2-3 m. høj stedsegrøn plante.
Opret, kompakt, vaseformet, ret slank vækst.
Blågrønne, stedsegrønne, spidse, nåle.
Bruges til julebinderi.
Den skal placeres i sol.
Stiller ikke store krav til jordbunden. Gerne tør jord.
Tåler en del vind.
Nålene bruges til at give krydderi ved rygning af kød og fisk. 
Den mest brugte enebær til madlavning er : Juniperus communis		  
     

Juniperus chin. `Kuriwao Gold´

  
Enebær  
1 m. høj stedsegrøn plante.
Opret, uregelmæssig vækst.
Gule, spidse, nåle.
Bruges til julebinderi.
Den skal placeres i sol.
Stiller ikke store krav til jordbunden. Gerne tør jord.
Tåler en del vind.
Nålene bruges til at give krydderi ved rygning af kød og fisk. 
Den mest brugte enebær til madlavning er : Juniperus communis 		  
     

Juniperus chin. `Mint Julip´

  
Krybende Enebær  
1-1,5 m. høj stedsegrøn plante.
Bred, flad vækst, med lange buede grene.
Gulgrønne, spidse nåle.
Bruges til julebinderi.
Den skal placeres i sol.
Stiller ikke store krav til jordbunden. Gerne tør jord.
Tåler en del vind.
Nålene bruges til at give krydderi ved rygning af kød og fisk. Den mest brugte enebær til madlavning er : Juniperus communis
  
     

Juniperus chin. `Old Gold´

  
Enebær  
0,8-1,2 m. høj stedsegrøn plante.
Bred, flad vækst.
Gulgrønne, spidse, nåleformede, stedsegrønne skælformede blade.
Bruges til julebinderi.
Den skal placeres i sol.
Stiller ikke store krav til jordbunden. Gerne tør jord.
Tåler en del vind.
Nålene bruges til at give krydderi ved rygning af kød og fisk.
Den mest brugte enebær til madlavning er : Juniperus communis		  
     

Juniperus com. `Compressa´

  
Søjle Enebær  
1-1,5 m. høj stedsegrøn plante.
Opret, søjleformet, langsomtvoksende vækst.
Grågrønne, sylespidse nåle der sidder i kranse á tre.
Den skal placeres i sol.
Stiller ikke store krav til jordbunden, gerne tør jord.
Tåler en del vind.
Nålene bruges til at give krydderi ved rygning af kød og fisk. Bærrene/koglerne kan bruges til at give smag i snaps og gin. 
Den mest brugte enebær til madlavning er : Juniperus communis		  
     

Juniperus com. `Green Carpet´

  
Krybende Enebær  
15-20 cm. høj stedsegrøn plante.
Helt fladtvoksende, krybende busk, meget svagtvoksende med dejlig lys friskgrøn farve.
Sylespidse nåle der sidder i kranse á tre.
Den skal placeres i sol.
Stiller ikke store krav til jordbunden, gerne tør jord.
Tåler en del vind.
Nålene bruges til at give krydderi ved rygning af kød og fisk. 
Den mest brugte enebær til madlavning er: Juniperus communis		  
     

Juniperus com. `Hibernica´

  
Enebær  
3-4 m. høj stedsegrøn plante.
Opret, søjleformet vækst.
Grønne, sylespidse nåle med sølvagtig underside,
Nålene sidder i kranse á tre.
Grenene bruges til julebinderi
Den skal placeres i sol.
Stiller ikke store krav til jordbunden. Gerne tør jord.
Tåler en del vind.
Nålene bruges til at give krydderi ved rygning af kød og fisk. Bærrene/koglerne kan bruges til at give smag i snaps og gin. 
Den mest brugte enebær til madlavning er: Juniperus communis		  
     

Juniperus com. `Repanda´

  
Krybende Enebær  
20-30 cm. høj stedsegrøn plante.
Tæt, flad vækst, med udbredte, svagt opstigende grene.
Grønne, sylespidse nåle der sidder i kranse á tre.
Den skal placeres i sol.
Stiller ikke store krav til jordbunden. Gerne tør jord.
Tåler en del vind.
Nålene bruges til at give krydderi ved rygning af kød og fisk. 
Den mest brugte enebær til madlavning er : Juniperus communis.		  
     

Juniperus com. `Schlägger´

  
Krybende Enebær  
20-30 cm. høj stedsegrøn plante.
Tæt, flad vækst, med udbredte grene.
Grønne, sylespidse nåle der sidder i kranse á tre.
Den skal placeres i sol.
Stiller ikke store krav til jordbunden. Gerne tør jord.
Tåler en del vind.
Nålene bruges til at give krydderi ved rygning af kød og fisk. 
Den mest brugte enebær til madlavning er: Juniperus communis 		  
     

Juniperus com. `Suecica´

  
Søjleenebær  
3-4 m. høj stedsegrøn plante.
Smal, opretvoksende enebær med stift søjleformet vækst og overhængende skudspidser.
Grønne, sylespidse nåle med sølvagtig underside,
Nålene sidder i kranse á tre.
Små, runde bærkogler.
Grenene bruges til julebinderi.
Den skal placeres i sol.
Stiller ikke store krav til jordbunden, gerne tør jord.
Tåler en del vind.
Nålene bruges til at give krydderi ved rygning af kød og fisk. 
Bærrene/koglerne kan bruges til at give smag i snaps og gin. 
Den mest brugte enebær til madlavning er: Juniperus communis 		  
     

Juniperus hor. `Ice Blue´

  
Krybende Enebær  
5-10 cm. høj stedsegrøn plante.
Krybende, flad vækst.
Blågrå, skælformede, stedsegrønne blade.
Bruges til julebinderi.
Den skal placeres i sol.
Stiller ikke store krav til jordbunden, gerne tør jord.
Tåler en del vind.
Nålene bruges til at give krydderi ved rygning af kød og fisk. 
Den mest brugte enebær til madlavning er : Juniperus communis 		  
     

Juniperus procumbens `Nana´

  
Krybende Enebær  
20-30 cm. høj stedsegrøn plante.
Krybende, lav vækst.
Grønne, nåleformede blade, med skarp spids.
Bruges til julebinderi.
Den skal placeres i sol.
Stiller ikke store krav til jordbunden. Gerne tør jord.
Tåler en del vind.
Nålene bruges til at give krydderi ved rygning af kød og fisk. 
Den mest brugte enebær til madlavning er : Juniperus communis		  
     

Juniperus squ. `Blue Carpet´

  
Enebær  
20-30 cm. høj stedsegrøn plante.
Kraftigvoksende, helt flad, tæt vækst.
Blågrå, nåleformede blade, med skarp spids.
Bruges til julebinderi.
Den skal placeres i sol.
Stiller ikke store krav til jordbunden. Gerne tør jord.
Tåler en del vind.
Nålene bruges til at give krydderi ved rygning af kød og fisk. 
Den mest brugte enebær til madlavning er: Juniperus communis		  
     

Juniperus squ. `Blue Star´

  
Enebær  
20-50 cm. høj stedsegrøn plante.
Uregelmæssig, kugleformet vækst.
Blågrå, nåleformede blade, med skarp spids.
Den skal placeres i sol.
Stiller ikke store krav til jordbunden. Gerne tør jord.
Tåler en del vind.
Nålene bruges til at give krydderi ved rygning af kød og fisk. 
Den mest brugte enebær til madlavning er: Juniperus communis 		  
     

Ligustrum ova. `Aureum´

  
Gulbroger Liguster  
2-3 m. høj delvis stedsegrøn busk.
Opret, riset, busket vækst.
Grønne blade med gule kanter.
Elliptiske, læderagtige, glatte, blade.
Hvide, duftende blomster, samlet i korte toppe ved skudspidserne.
Blomstrer i juni-juli.
Den skal placeres i sol-halvskygge.
Stiller ikke store krav til jordbunden.
Den ynder gode læforhold. 		  
     

Ligustrum obtusifolium var. `Regelianum´

  
Liguster  
2-3 m. høj stedsegrøn busk.
Opret, riset, overhængende, busket vækst.
Grønne, elliptiske, læderagtige, glatte, blade.
Hvide, duftende blomster, samlet i korte toppe ved skudspidserne.
Blomstrer i juni-juli.
Den skal placeres i sol-skygge.
Stiller ikke store krav til jordbunden.
Vindhårdfør. 
Sorte giftige bær. 		  
     

Lonicera henry

  
Kaprifolia  
4-5 m. høj stedsegrøn slyngplante.
Slyngende vækst, med stærkt hårede nye grene.
Grønne, aflange- lancetformede tilspidsede blade.
Gul-røde, blomster samlet i aksligende stande, men er ikke særligt iøjnefaldende.
Blomstrer i juli-august. 
Få røde, giftige bær samlet i klaser, der smager yderst forfærdentlig.
Den skal placeres i sol-skygge.
Plantes i alm. god havejord.
Stiller ikke store krav til jordbunden.		  
     

Lonicera pil. `Maygrün´

  
Myrtegedeblad  
0,8-1 m. høj, stedsegrøn busk.
Bliver ofte brugt som bunddække under høje træer, eller som hæk.
Tæt, overhængende, udbredt, busket vækst, med tynde grene.
Små, grønne, glinsende, ægformede- ovale blade.
Den skal placeres i sol-skygge.
Stiller ikke store krav til jordbunden.
Meget tolerant, også overfor dårlig jordstruktur.
Vindhårdfør.		  
     

Mahonia aqu. `Apollo´

  
Mahonia  
60-70 cm. høj stedsegrøn plante.
Opret, busket vækst, der spreder sig ved underjordiske udløbere.
Grønne, uligefinnede oftest med 5-9 småblade.
Småbladene er skinnende, elliptiske med tornet rand.
Om vinteren kan bladene få et rødligt anstrøg.
Gule, duftende blomster, i endestillede toppe.
Blomstrer i april-maj.
Den skal placeres i halvskygge-skygge.
Plantes i alm. god, næringsrig havejord.
Den ynder gode læforhold, ellers får den vindsvidninger. 
Små blå dekorative bær, men bør plantes sammen med en anden sort af Marhonie for st sikre bestøvningen. 
Bærrene er ugiftige men meget bitre, og er velegnede til bitter-snaps.		  
     

Mahonia aqu. `Maqu´

  
Mahonia  
0,7-1 m. høj stedsegrøn plante.
Opret, busket vækst, der spreder sig ved underjordiske udløbere.
Grønne, uligefinnede oftest med 5-9 småblade.
Småbladene er skinnende, elliptiske med tornet rand.
Om vinteren kan bladene få et rødligt anstrøg.
Gule, duftende blomster, i endestillede toppe.
Blomstrer i april-maj.
Den skal placeres i halvskygge-skygge.
Plantes i alm. god, næringsrig havejord.
Den ynder gode læforhold, ellers får den vindsvidninger. 
Små blå dekorative bær, men bør plantes sammen med en anden sort af Marhonie for st sikre bestøvningen. 
Bærrene er ugiftige men meget bitre, og er velegnede til bitter-snaps.
 
     

Mahonia media `Winter Sun´

  
Mahonia  
1-1,5 m. høj stedsegrøn plante.
Opret vækst med få, stive grene.
Lange, grønne, uligefinnede oftest med 17-25 småblade.
Småbladene er skinnende, omvendt ægformede med tornet rand.
Om vinteren kan bladene få et rødligt anstrøg.
Gule, duftende blomster, siddende i brede, oprette stande.
Blomstrer i december-marts.
Blomsteringen kan blive ødelagt pga. frost.
Den skal placeres i halvskygge-skygge.
Plantes i alm. god, næringsrig havejord.
Den ynder gode læforhold, ellers får den vindsvidninger.		  
     

Microbiota decussata

  
Østsibirisk Ene, Dværglivstræ  
40-70 cm. høj stedsegrøn plante.
Fladvoksende, tæt, udbredt vækst, med overhængende grenspidser.
Grønne, stedsegrønne, skælformede nåle. 
Om vinteren er hele planten brun, men den grønne farve kommer tilbage om foråret når varmen kommer.
Bruges til julebinderi.
Den skal placeres i sol-skygge.
Stiller ikke store krav til jordbunden, dog ikke for våd.		  
     

Osmanthus het. `Tricolor´

  
Djævletræ, Osmanthus  
1-1,5 m. høj stedsegrøn plante.
Opret, udspærret, åben, busket vækst.
Gulbrogede, glinsende, læderagtige, elliptiske- ægformede blade, med tornet rand.
Hvide, duftende blomster i august-september.
Plantes som regl, ikke for blomstens skyld.
Den skal placeres i halvskygge-skygge.
Plantes i alm. næringsrig, porøs, fugtighedsbevarende, men veldrænet havejord.		  
     

Pachysandra ter. `Green Carpet´

  
Vinterglans  
15-20 cm. høj bunddækkende stedsegrøn halvbusk.
Krybende, over- og underjordiske stængler og oprette skud. 
Bunddækkende vækstform.
Grønne, læderagtige, glinsende, omvendt ægformede blade med grove takker.
Hvide, ubetydelige blomster i endestillede aks.
Blomstrer i april-maj.
Den skal placeres i halvskygge-skygge.
Plantes i alm. fugtighedsbevarende, porøs/let havejord, også gerne i surbundsbedet. 		  
     

Pernettya mucronata (hvid)

  
Tørvemyrte  
30-40 cm. høj stedsegrøn surbundsplante.
Opstigende til opret vækst og mange, behårede og tæt forgrenede skud.
Grønne, ægformede, nålespidse, læderagtige og blanke blade med svagt savtakket rand.
Ubetydelige konvalligende blomster.
Blomstrer i maj-juni.
Den skal placeres i sol-halvskygge.
Plantes i surbundsbedet, i fugtighedsbevarende, grov surbundssphagnum.
Den ynder gode læforhold.
Hvide dekorative bær, der bliver siddende det meste af vinteren.
Det er en hun plante og den kræver bestøvning fra en hanplante for at få frugtsætning. 
Han planten ses ikke særligt tit i handlen i Danmark, og derfor bruges den oftest kun som krukke plante.		  
     

Pernettya mucronata (rosa)

  
Tørvemyrte  
30-40 cm. høj stedsegrøn surbundsplante.
Opstigende til opret vækst og mange, behårede og tæt forgrenede skud.
Grønne, ægformede, nålespidse, læderagtige og blanke blade med svagt savtakket rand.
Ubetydelige konvalligende blomster.
Blomstrer i maj-juni.
Den skal placeres i sol-halvskygge.
Plantes i surbundsbedet, i fugtighedsbevarende, grov surbundssphagnum.
Den ynder gode læforhold.
Rosa dekorative bær, der bliver siddende det meste af vinteren.
Det er en hun plante og den kræver bestøvning fra en hanplante for at få frugtsætning. 
Han planten ses ikke særligt tit i handlen i Danmark, og derfor bruges den oftest kun som krukke plante. 		  
     

Picea abies

  
Rødgran  
20-30 m. højt stedsegrønt træ.
Kegleformet vækst, med korte vandrette udstående grene.
Grønne, stikkende nåle.
10-15 cm. lange hængende kogler.
Koglerne bruges til binderi.
Den skal placeres i sol.
Plantes i alm. havejord.
Stiller ikke store krav til jordbunden.
Tåler en del vind. 		  
     

Picea abies `Littel Gem´

  
Dværg Rødgran  
50-80 cm. høj stedsegrøn plante.
Tæt, kugleformet vækst.
Årlig tilvækst på 2-3 cm.
Friskgrønne, korte, stikkende nåle.
Placeres i sol.
Plantes i alm, veldrænet havejord.
Stiller ikke store krav til jordbunden, blot ikke er for fugtig.		  
     

Picea abies `Nidiformis´

  
Fugleredegran  
0,5-1 m. høj stedsegrøn plante.
Bred, flad, fugleredeagtig vækst.
Grønne, stikkende nåle.
Den skal placeres i sol.
Plantes i alm. havejord.
Stiller ikke store krav til jordbunden.
Tåler en del vind.		  
     

Picea glauca `Conica´

  
Sukkertopgran  
1,5-2 m. høj stedsegrøn plante.
Langsomtvoksende, regelmæssig, kegleformet vækst.
Grønne, stikkende nåle.
Placeres i sol.
Plantes i alm. havejord.
Stiller ikke store krav til jordbunden.
Planten er noget modtagelig for rødt spind. 		  
     

Picea glauca `Echiniformis´

  
Dværg Hvidgran  
30-50 cm. høj stedsegrøn plante.
Tæt, langsomvoksende, busket vækst.
Blågrønne, korte, stikkende nåle.
Den skal placeres i sol.
Plantes i alm. havejord.
Stiller ikke store krav til jordbunden.
Tåler en del vind. 		  
     

Picea glauca. `Laurin´

  
Dværg Sukkertopgran  
50-100 cm. høj stedsegrøn plante.
Lav, tæt, kegleformet vækst.
Meget langsomvoksende.
Grønne, korte, stikkende nåle.
Den skal placeres i sol.
Plantes i alm. havejord.
Stiller ikke store krav til jordbunden.		  
     

Picea omorica

  
Serbisk Søjlegran, Jugoslavisk Søjlegran  
20-30 m. højt stedsegrønt træ.
Smal, kegleformet vækst.
Gennemgående stamme.
Grenene hænger nedad i buer med spidser, der bøjer opad.
Grønne, stikkende nåle.
Blålige, hængende kogler, der kun ses i den øvereste del af træet.
Koglerne bruges til binderi.
Den skal placeres i sol.
Plantes i alm. god havejord.
Stiller ikke store krav til jordbunden.
Tåler en del vind. 		  
     

Picea pungens `Glauca´

  
Blågran
  
10-12 m. højt stedsegrønt træ.
Bred, kegleformet vækst. 
Stammen er ret og gennemgående til toppen. 
Grenene sidder i kranse, først noget oprette, men senere mere vandrette til overhængende.
Blågrå, stive, stikkende nåle.
Hængende, ægformede kogler.
Koglerne bruges til binderi.
Den skal placeres i sol.
Plantes i alm. god havejord.
Stiller ikke store krav til jordbunden.
Tåler en del vind.		  
     

Pieris japonica `Debutante´

  
Pieris  
0,7-1 m. høj stedsegrøn surbundsplante.
Tæt, busket vækst.
Grønne, ægformede- aflange blade, med fint takket bladrand. 
Nye blade er stærk røde.
Hvide blomster, samlet i topagtige stande.
Blomstrer i marts-april.
Rigtblomstrende.
Den skal placeres i sol-halvskygge.
Plantes i surbundsbedet, i fugtighedsbevarende, grov surbundssphagnum. 		  
     

Pieris japonica `Flaming Silver´

  
Pieris  
1,3-1,5 m. høj stedsegrøn surbundsplante.
Tæt, busket vækst.
Grønne blade med hvide kanter.
Ægformede- aflange blade, med fint takket bladrand. 
Nye blade er stærk røde.
Hvide blomster, samlet i topagtige stande.
Blomstrer i marts-april.
Rigtblomstrende.
Den skal placeres i sol-halvskygge.
Plantes i surbundsbedet, i fugtighedsbevarende, grov surbundssphagnum. 		  
     

Pieris japonica `Forest Flame´

  
Pieris  
1,3 m. høj stedsegrøn surbundsplante.
Tæt, busket vækst.
Grønne, ægformede- aflange blade, med fint takket bladrand. 
Nye blade er stærk røde.
Hvide blomster, samlet i topagtige stande.
Blomstrer i marts-april.
Rigtblomstrende.
Den skal placeres i sol-halvskygge.
Plantes i surbundsbedet, i fugtighedsbevarende, grov surbundssphagnum.		  
     

Pieris japonica `Little Heath´

  
Pieris  
30-50 cm. høj stedsegrøn surbundplante.
Tæt, busket vækst.
Grønne blade med hvide kanter.
Ægformede- aflange blade, med fint takket bladrand. 
Nye blade er stærk røde.
Hvide blomster, samlet i topagtige stande.
Blomstrer i marts-april.
Rigtblomstrende.
Den skal placeres i sol-halvskygge.
Plantes i surbundsbedet, i fugtighedsbevarende, grov surbundssphagnum. 		  
     

Pieris japonica `Mountain Fire´

  
Pieris  
1,3 m. høj stedsegrøn surbundsplante.
Tæt, busket vækst.
Grønne, ægformede- aflange blade, med fint takket bladrand. 
Nye blade er stærk røde.
Hvide blomster, samlet i topagtige stande.
Blomstrer i marts-april.
Rigtblomstrende.
Den skal placeres i sol-halvskygge.
Plantes i surbundsbedet, i fugtighedsbevarende, grov surbundssphagnum. 		  
     

Pinus leucodermis

  
Slangehamsfyr  
3-4 m. høj stedsegrøn plante.
Opret, kegleformet, kompakt vækst, med vandrette grene. 
På ældre grene danner den slangehudsagtige mønstre med hvide fleter.
Grønne, stive 6-9 cm. lange nåle.
Blålige kogler.
Slangehamslignende bark.
Kan bruges til julebinderi.
Placeres i sol.
Plantes i alm. god, porøs/let havejord.
Gerne i surbundsbedet.		  
     

Pinus mugo `Mops´

  
Dværgfyr  
30-50 cm. høj stedsegrøn plante.
Meget langsomvoksende, kugleformet vækst.
Korte, grønne nåle. 
Tætsiddende, brune, harpiksholdige knopper.
Placeres i sol.
Plantes i alm. god let/porøs havejord.
Gerne i surbundsbedet.
Stiller ikke store krav til jordbunden.
Er meget vindhårdfør.
Kan bruges til julebinderi.		  
     

Pinus mugo `Mughus´

  
Bjergfyr
  
1,5-2 m. høj stedsegrøn plante.
Opret, tæt, busket vækst.
Grønne, 5-7 cm. lange nåle.
Kanelbrune kegleformede kogler.
Bruges til julebinderi.
Den skal placeres i sol.
Plantes i alm. god, porøs/let havejord. 
Gerne i surbundsbedet.
Vindhårdfør.		  
     

Pinus mugo `Pumilio´

  
Dværgfyr  
0,5-1 m. høj stedsegrøn plante.
Buskagtig, nedliggende, bred vækst, med udpræget tæt forgrening.
Grønne, 2-5 cm. lange nåle.
Symetriske, ægformede kogler.
Bruges til julebinderi.
Den skal placeres i sol.
Plantes i alm. god, porøs/let havejord.
Gerne i surbundsbedet.
Vindhårdfør. 		  
     

Pinus parviflora `Glauca´

  
Penselfyr  
5-10 m. høj stedsegrøn træ.
Bred, pyramideformet vækst, med vandrette eller svagt opstigende forgreninger.
Snoede og ret korte nåle, hvor ydersiden er blågrøn, mens indersiden er blåhvid.
Nålene er samlet i bundter med fem i hvert.
Cylindriske til ægformede med udbulende kogler med grønne skæl.
Bruges til julebinderi.
Den skal placeres i sol.
Plantes i alm. god, porøs/let havejord. 
Gerne i surbundsbedet.		  
     

Pinus parviflora `Nigishii´

  
Penselfyr  
2-3 m. høj stedsegrøn plante.
Bred, pyramideformet vækst, med vandrette eller svagt opstigende forgreninger.
Snoede og ret korte nåle, hvor ydersiden er blågrøn, mens indersiden er blåhvid.
Nålene er samlet i bundter med fem i hvert.
Cylindriske til ægformede med udbulende kogler med grønne skæl.
Bruges til julebinderi.
Den skal placeres i sol.
Plantes i alm. god, porøs/let havejord. 
Gerne i surbundsbedet.		  
     

Pinus peuce

  
Silkefyr  
10-20 m. højt stedsegrønt træ.
Opret, regelmæssig, kegleformet vækst.
Grenene sidder i kranse, og de er let opstigende eller helt vandrette.
Blågrønne, tynde, bløde nåle.
Nålene sidder i bundter med fem i hvert på vorteagtige kortskud.
Bruges til julebinderi.
Den skal placeres i sol.
Plantes i alm. god, porøs/let havejord. 
Gerne i surbundsbedet.		  
     

Pinus sylvestris

  
Skovfyr  
20-30 m. højt stedsegrønt træ.
Åben, kegleformet krone.
Blågrønne, korte, stive nåle.
Nålene sidder parvist på små kortskud.
Gråbrune, bredt kegleformede kogler.
Bruges til julebinderi.
Den skal placeres i sol.
Plantes i alm. god, porøs/let havejord. 
Gerne i surbundsbedet.
Kan bruges i læbælter.		  
     

Prunus lau. `Otto Luyken´

  
Kirsebærlaurbær
  
1-1,5 m. høj stedsegrøn busk/lille opstammet træ.
Udbredt, busket vækst.
Mørkegrønne, elliptiske, læderagtige blade med hel bladrand.
Hvide, duftende blomster, siddende i oprette toppe ved bladhjørnerne.
Blomstrer i juni.
Bladene bruges til binderi.
Den skal placeres i sol-skygge.
Plantes i alm. god havejord. 
Planten er lidt giftig.
Tåler de del vind.		  
     

Prunus lau. `Rotundifolia´

  
Kirsebærlaurbær  
2-3 m. høj stedsegrøn plante.
Opret, bred kraftig vækst.
Lysegrønne, bredt elliptiske, læderagtige blade med hel bladrand.
Hvide, duftende blomster, siddende i oprette toppe ved bladhjørnerne.
Blomstrer i juni.
Bladene bruges til binderi.
Den skal placeres i sol-skygge.
Plantes i alm. god havejord. 
Planten er lidt giftig.
Ynder gode læforhold.		  
     

Prunus lau.`Etna´

  
Kirsebærlaurbær  
1,5-2 m. høj stedsegrøn plante.
Opret, bred kraftig vækst.
Mørkegrønne, bredt elliptiske, læderagtige blade med hel bladrand.
Bladene bruges til binderi.
Den skal placeres i sol-skygge.
Plantes i alm. god havejord. 
Stiller ikke store krav til jordbunden.
Tåler en del vind.
Planten er lidt giftig.		  
     

Prunus lusitanica

  
Portugisisk Laurbær  
2-3 m. høj stedsegrøn plante.
Uregelmæssig, åben, busket vækst.
Grønne, læderagtige, elliptiske blade med tydelig spids. 
Bladranden er svagt takket.
Cremhvide, stærk duftende blomster samlet i oprette klaser.
Blomstrer i juni.
Mørkerøde, ægformede frugter, der ligner små kirsebær.
Den skal placeres i sol.
Plantes i alm. god havejord. 
Gerne fugtighedsbevarende, humusrig jord.
Ynder gode læforhold, da den ikke er fuldt vinter hårdfør.		  
     

Tilbage

Videre


Surbundsbed-tilbud fra TV vil indeholde flg.:
  6 stk. storblomstrede rododendron
  2 stk. lavt voksende rododendron
  2 stk. azalia
  2 stk. dværg rododendron
  1 stk. liljekonvalbusk
  2 stk. pieris i sorter
  1 stk. pagodebusk
  3 stk. hortensia i sorter
  5 stk. lavendler
10 stk. erica i sorter
  5 stk. caluna i sorter
  2 stk. orkideer
  4 stk. grov spagnum a 300 l
KUN KR. 2012,-

Bestil her
Husk arrangement og Mors Dag 7.+ 8.maj -
disse dage har vi bl.a. både oliventræer og palmer.
© 2012 Kjeld Hansens PLANTESKOLE · CVR nr. 64380613

Programmeret og hosted af nordicweb